Information for udstillere

KUNSTEN inviterer indenfor



KUNSTEN inviterer indenfor

30. & 31. august ogl 1. september 2019




For at deltage i KUNSTEN inviterer indenfor skal man være bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune og udstille 4-7 værker fra den 30. august til 1. september 2019.


Det koster 300 kr. at deltage, og pengene skal betales kontant/MobilePay ved fotograferingen af værkerne til brochuren lørdag den 2. marts 2019.


Du kontakter et af udstillingsstederne og laver aftale for udstillingen.

Ønsker du, at arbejdsgruppen skal finde et udstillingssted, så kryds venligst af i mailen.

Du kan også vælge at udstille i eget atelier/værksted eller et helt andet udstillingssted end på oversigten.


I maj måned modtager du en mail med dit udstillingssted.


Skriftlig korrespondance mellem deltagere og arbejdsgruppen foregår pr. mail, da porto vil belaste vores budget voldsomt og være meget tidskrævende at håndtere. Hvis du ikke selv har en mailadresse, håber vi, at du kan ”låne” en, som vi må sende til.


Følg os på facebook!


Som sidste år kan man for 50 kr få lagt op til 10 billeder ind under kunstnere på www.kunsteninvitererindenfor.dk . Billederne og beskrivelsen vil være på hjemmesiden i udstillingsåret.

Tilmelding og betaling foregår til fotografering.


Selve forløbet og reglerne for deltagelse er skitseret nedenfor


Som noget nyt kan du udfylde tilmeldingsblanketten på hjemmesiden, du finder den her

eller du kan maile til:  tilmeld@kunsteninvitererindenfor.dk, så hører du fra os.


Der laves en brochure, hvor 1 kunstværk fra hver deltager præsenteres med angivelse af, hvor kunstværket udstilles fra den 30.august til den 1. september.



Persondataloven


Efter reglerne i persondataloven skal vi have din accept til at vi


  • offentliggører dit kunstværk, dit navn, dine kontaktoplysninger og dit udstillingssted i vores katalog             og på vores hjemmeside.


  • opbevarer disse oplysninger i 2 år efter udstillingen.


Vi har derfor skrevet herom på tilmeldingsblanketten, og ved din tilmelding til KUNSTEN invirterer indenfor 2019, bekræfter du at vi må det.


Hvis du ønsker nogle oplysninger udeladt i kataloget bedes du give os besked herom ved fotograferingen.


Du kan finde vores privatlivspolitik under menupunktet    OM