Om

KUNSTEN inviterer indenfor

Hvad er KUNSTEN inviterer indenfor?


KUNSTEN inviterer indenfor er et arrangement, som afholdes i første weekend i september måned med udstillinger og arbejdende værksteder rundt omkring i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Ideen med arrangementet er at synliggøre kunsten i vores område, samt at skabe et netværk for kunstnere i hele kommunen.


Der lægges vægt på folkeligheden, og alle kan deltage indenfor alle kunstarter uden censurering. I tvivlstilfælde forbeholder gruppen bag KUNSTEN inviterer indenfor sig ret til at vurdere. Der vises kunst og brugskunst af vidt forskellig art så som akvarel, decoupage, filt, foto, glas, grafik, ikoner, keramik, maleri, skulptur, smykker, tegning, træarbejde, tekstilvævning m. m.


For at deltage, skal man være bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune, og man skal kunne udstille 5-7 værker i udstillingsweekenden. Antallet af udstillede værker aftales nærmere med udstillingsstedet. Et af deltagernes værker fotograferes til en brochure, som laves i forbindelse med arrangementet.


For udstillingsstederne er det en betingelse, at der er fri entre den pågældende weekend. Udstillingsstederne kan have gæsteudstillere, som udstiller sammen med deltagerne i KUNSTEN inviterer indenfor, men gæsteudstillerne er ikke med i brochuren.


Hjemmesiden fungerer også som et udstillingssted for mange kunstnere, der viser op til 10 værker og skriver lidt om deres arbejde.


Det økonomiske fundament danner sponsorer – banker og virksomheder m.m. I startåret 2010 var det gratis for deltagerne, men fra 2011 har det været nødvendigt med et deltagergebyr.


"Hvis "KUNSTEN inviterer indenfor" nedlægges vil et evt. overskud gå til en velgørende forening der støtter kunsten i Ringkøbing/Skjern kommune. 


Privatlivspolitik


Selv om vi ikke er en forening, eller en selvstændig virksomhed skal vi have en privatlivspolitik. Du kan læse den nedenfor

Ringkøbing/Skjern den 5/8 2018


Privatlivspolitik for KUNSTEN inviterer indenfor


Vi behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler personoplysninger, der sikrer en lovlig og gennemsigtig behandling.

Vi behandler udelukkende personoplysninger til klare og saglige formål og ud fra foreningens legitime interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for at opfylde de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige – eller når du beder os om det.



Vi er ansvarlige for behandling af dine personoplysninger


KUNSTEN inviterer indenfor er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan altid kontakte vores data-kontaktperson, som er:


  • Kontaktperson: Vivi Bundgaard
  • CVR: 32735819
  • Telefonnr.:23 42 87 49
  • Mail: mail@kunsteninvitererindenfor.dk


Hjemmeside: www.kunsteninvitererindenfor.dk


Behandling af personoplysninger

Vi behandler følgende personoplysninger:

Udstilleroplysninger:

Almindelige personoplysninger: kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, hjemmeside, Facebook, kunstart og evt. billeder


Oplysninger om  arbejdsgruppen:

Almindelige personoplysninger:  kontaktoplysninger som adresser, telefonnummer og mailadresser.


KUNSTEN inviterer indenfors formål med behandling af dine personoplysninger

Vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med produktion af


Fotografering af værker

katalog,

hjemmeside og 

udstilling.


Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser

I det omfang vi behandler dine oplysninger, sker det alene på baggrund af KUNSTEN inviterer indenfor's berettigede og legitime interesser som er:


At kunne planlægge og afholde den årlige udstilling

At  reklamere for den årlige udstilling via hjemmeside, Facebook og katalog

At kunne vise situationsbilleder fra konkret aktivitet eller arrangement.


Samtykke

Når vi behandler oplysninger om dig, sker det  på grundlag af dit samtykke via tilmeldingen til den årlige udstilling.


Videregivelse af dine personoplysninger

Vi videregiver kun oplysninger om dig til bogtrykkeren for produktion af kataloget og til udstillingsstederne.


Opbevaring og sletning af dine personoplysninger


Udstillere: 2 år efter en udstilling sletter vi oplysninger om dig.


Arbejdsgruppemedlemmer: Vi sletter dine oplysninger senest et år efter udtræden


Dine rettigheder


Når vi behandler dine oplysninger, har du iflg. persondataforordningen en række rettigheder:

  • Du har ret til at blive oplyst om, at vi behandler oplysninger om dig – det er det vi oplyser dig om i denne privatlivspolitik
  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig (indsigtsret)
  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig berigtiget (retten til berigtigelse)
  • Du har ret til at få oplysninger om dig slettet (retten til at blive glemt)
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod, at dine oplysninger anvendes til markedsføring
  • Du har ret til at flytte dine oplysninger – dvs. at vi skal udlevere de oplysninger vi har om dig i et almindeligt anvendt format (retten til dataportabilitet)
  • Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Du finder kontaktoplysninger øverst her i privatlivspolitikken.
  • Henvender du dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
  • Du kan indgive klage til tilsynsmyndighederne - Datatilsynet - over behandling af dine personoplysninger.



Revision af privatlivspolitikken

Vi forbeholder os ret til at ændre KUNSTEN inviterer indenfor's privatlivspolitik. Når vi ændrer privatlivspolitikken ændrer vi også datoen øverst i dette dokument. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.

Den til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig på vores hjemmeside.