Heidi Sandager Jeppesen
Sverigesgade | 2 |
6950 | Ringkøbing |
kundeservice@by-sandager.com | |
Hjemmeside |
Jeg hedder Heidi Sandager og står bag By Sandager i Ringkøbing, hvor jeg designer og fremstiller laserskårne ornamenter, skilte og smykker i træ.
Mit arbejde er inspireret af det enkle, nordiske udtryk og af de fine linjer i gamle papirklip. Jeg holder af at skabe motiver, hvor formen får lov at stå rent, og hvor små detaljer – ofte i form af bevægelige elementer – tilfører liv og lethed.
Jeg arbejder med respekt for materialet og med fokus på at minimere spild. Derfor får selv de mindste rester ofte nyt liv i nye designs.