KUNSTEN inviterer indenfor er et arrangement, som afholdes i første weekend i september måned med udstillinger og arbejdende værksteder rundt omkring i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Ideen med arrangementet er at synliggøre kunsten i vores område, samt at skabe et netværk for kunstnere i hele kommunen.
Der lægges vægt på folkeligheden, og alle kan deltage indenfor alle kunstarter uden censurering. I tvivlstilfælde forbeholder gruppen bag KUNSTEN inviterer indenfor sig ret til at vurdere. Der vises kunst og brugskunst af vidt forskellig art så som akvarel, decoupage, filt, foto, glas, grafik, ikoner, keramik, maleri, skulptur, smykker, tegning, træarbejde, tekstilvævning m. m.
For at deltage, skal man være 16 år eller derover, være bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune, og man skal kunne udstille 5-7 værker i udstillingsweekenden. Antallet af udstillede værker aftales nærmere med udstillingsstedet. Et af deltagernes værker fotograferes til et katalog, som laves i forbindelse med arrangementet.
For udstillingsstederne er det en betingelse, at der er fri entre den pågældende weekend. Udstillingsstederne kan have gæsteudstillere, som udstiller sammen med deltagerne i KUNSTEN inviterer indenfor, men gæsteudstillerne er ikke med i kataloget.
Hjemmesiden fungerer også som et udstillingssted for mange kunstnere, der viser op til 10 værker og skriver lidt om deres arbejde.
Det økonomiske fundament danner sponsorer – banker og virksomheder m.m. I startåret 2010 var det gratis for deltagerne, men fra 2011 har det været nødvendigt med et deltagergebyr.
"Hvis "KUNSTEN inviterer indenfor" nedlægges vil et evt. overskud gå til en velgørende forening der støtter kunsten i Ringkøbing/Skjern kommune.
Privatlivspolitik
Selv om vi ikke er en forening, eller en selvstændig virksomhed skal vi have en privatlivspolitik. Du kan læse den nedenfor
Ringkøbing/Skjern den 4-10-2024
Privatlivspolitik for KUNSTEN inviterer indenfor
Vi behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler personoplysninger, der sikrer en lovlig og gennemsigtig behandling.
Vi behandler udelukkende personoplysninger til klare og saglige formål og ud fra foreningens legitime interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige for at opfylde de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige – eller når du beder os om det.
Vi er ansvarlige for behandling af dine personoplysninger
KUNSTEN inviterer indenfor er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Du kan altid kontakte vores data-kontaktperson, som er:
Kontaktperson: Vivi Bundgaard
Adresse: Dalbrinken 17
CVR: 32735819
Telefonnr.: 23 42 87 49
Mail: mail@kunsteninvitererindenfor.dk
Hjemmeside: www.kunsteninvitererindenfor.dk
Behandling af personoplysninger
Vi behandler følgende personoplysninger:
Udstilleroplysninger:
Almindelige personoplysninger: kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, mailadresse, hjemmeside, Facebook, kunstart og evt. billeder
Oplysninger om arbejdsgruppen:
Almindelige personoplysninger: kontaktoplysninger som adresser, telefonnummer og mailadresser.
KUNSTEN inviterer indenfor' s formål med behandling af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med produktion af
Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser
I det omfang vi behandler dine oplysninger, sker det alene på baggrund af KUNSTEN inviterer indenfor's berettigede og legitime interesser som er:
Samtykke
Når vi behandler oplysninger om dig, sker det på grundlag af dit samtykke via tilmeldingen til den årlige udstilling.
Videregivelse af dine personoplysninger
Vi videregiver kun oplysninger om dig til bogtrykkeren for produktion af kataloget og til udstillingsstederne.
Opbevaring og sletning af dine personoplysninger
Udstillere: 2 år efter en udstilling sletter vi oplysninger om dig. Dog vil der være adgang til at se de 4 tidligere års katalog on-line.
Arbejdsgruppemedlemmer: Vi sletter dine oplysninger senest et år efter udtræden
Dine rettigheder
Når vi behandler dine oplysninger, har du iflg. persondataforordningen en række rettigheder:
Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Du finder kontaktoplysninger øverst her i privatlivspolitikken.
Henvender du dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du kan indgive klage til tilsynsmyndighederne - Datatilsynet - over behandling af dine personoplysninger.
Revision af privatlivspolitikken
Vi forbeholder os ret til at ændre KUNSTEN inviterer indenfor's privatlivspolitik. Når vi ændrer privatlivspolitikken ændrer vi også datoen øverst i dette dokument. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom.
Den til enhver tid gældende privatlivspolitik er tilgængelig på vores hjemmeside.